Her er Museum Vestsjællands nye formidlings- og kommunikationschef

Det er med stor fornøjelse at vi kan byde velkommen til Nadja Ramseyer Krog.

Hun kommer med erfaring inden for formidling, kommunikation, fundraising og ledelse – og så har hun været med til at udvikle strategiske og fascinerende projekter både i Danmark og internationalt.

Nadja har en særlig forkærlighed for skeletter – i sit speciale lavede hun kemiske analyser i forbindelse med arkæologiske udgravninger.

Nadja er uddannet cand.scient. i miljøkemi med en bachelor i biologi og formidling og har tidligere arbejdet som gymnasielærer, projektleder og direktør i organisationen The Long-Tailed Macaque Project. En organisation der arbejder for at forbedre levevilkårene for langhalede makak-aber, som er truet af habitatødelæggelse og udnyttelse.

Her har hun stået i spidsen for et internationalt samarbejde med over 200 partnere i Europa, Asien og USA.

Hun har fokus på enkel og visuelt stærk formidling og kommunikation – og hun skal være med til at udvikle fremtidens museum, drive nye projekter frem og skabe fantastiske oplevelser for vores gæster!

–  Jeg er både stolt og glad for at have fået lov til at blive en del af Museum Vestsjælland, lyder det fra Nadja selv.

Vi er glade for at have hende på holdet!

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

TV2 Øst nyhedsudsendelsen 3. november

TV2 Øst indlæg om jagten på vikingeborge

Sammen med Nationalmuseet arbejder Museum Vestsjælland lige nu med et stort projekt, der skal forsøge at afsløre vikingeborge og bavnehøje på Vestsjælland fra netop den

Forhindringsbane_Slagelse Museum

Rekord på museerne i efterårsferien!

Der var travlhed hele vejen rundt i skolernes efterårsferie – i Museum Vestsjælland havde vi hele 25 procent flere besøgende end sidste år! Helt præcist

Søgning

Note: Danish only