Omvisning i Sct. Bendts Kirke, Valdemarernes smukke gravkirke
Sct. Bendts Kirke, Sct. Bendtsgade 3, 4100 Ringsted
Turbeskrivelse:
Sct. Bendts Kirke er en af Nordeuropas første teglstenskirker og en af Danmarks smukkeste middelalderkirker. Oprindeligt en ydmyg klosterkirke, men i kampen for at konsolidere kongemagten i Danmark i 1200-tallet, blev den oprindelige kirke i frådsten revet ned og det spektakulære bygningsværk vi kender i dag, bygget. Bag det hele stod Valdemar den Store og kirken blev opført til ære for hans helgenkårede far, Knud Lavard. Kirken huser stadig Knuds helgengrav og alle Valdemarerne er begravet her. På turen vækker vi kirkens kalkmalerier til live. Vi fortæller om Valdemar den Store og hans fosterbroder Absalon. Om den fagre dronning Dagmar, og om Dannebrog, der faldt fra himlen. Vi besøger Valdemarernes gravsteder og hører om den stolte kongeslægts fascinerende historie. Bliv inspireret før jeres besøg her.
Kan med fordel kombineres med:
a) Ringsted Museum & Arkiv på egen hånd. Billetten giver også adgang til Ringsted Vindmølle.
b) Rundvisning i Ringsted Vindmølle.
c) Temabaseret byvandring (max 25 deltager):
– Ringsted byudvikling
– Værtshuse i Ringsted igennem tiden
– Kirkegårdsvandring
praktisk info
Pris:
Hverdage kl. 10 – 16 = 60 kr. pr deltager (min beløb = 1.500 kr.)
Aften og weekendtillæg = 400 kr.
Varighed: 1 1/2 time
Booking:
Send en forespørgsel med forslag til mulige datoer til booking@vestmuseum.dk eller ring på tlf. 72 10 01 69 for yderligere informationer.