Intro til Skyggekrigerne
Slagelse Museum, Bredegade 11A, 4200 Slagelse
Turbeskrivelse
Alle voksne i Europa kender historien om Anden Verdenskrig og hvordan modstandsbevægelserne understøttede de allieredes krig mod Nazityskland. Eller gør de?
Museets guide tager jer med på en tidsrejse i museets nyeste udstillingen Skyggekrigerne, der viser den reelle historie om, hvor svære vilkår der var for organiseringen af modstanden i Europa.
Udstillingen sætter fokus på SOE (Special Operations Executive), den engelskefterretnings- og agenttjeneste, der fik Danmark organiseret i et kompliceret modstandsnetværk på tværs af politiske fløje.
Hør historie om modstandsarbejdet og oplev nogle af de dramatiske begivenheder, der udspillede sig på Vestsjælland.
Vestsjællændere fik nær kontakt til spioner, våbentræning og organisering. De modtog våben fra himlen og udførte farlige missioner. Indsatsen kom også til at koste mange unge britiske mænd livet samt tab af mange Royal Air Force fly.
Efter introduktion i udstillingen, er det muligt selv at udforske udstillingen samt at se den korte film i det tilstødende lokale.
Kan med fordel kombineres med:
a) Et besøg på Flakkebjerg Skolemuseum
b) Et besøg på Skælskør Bymuseum (sommeråbent fra juni-august)
c) Byvandring i middelalderens fodspor
d) Guidede tur til Antvorskov Klosterruin
e) Byvandring i krigens fodspor i Slagelse
f) Et besøg til Slagelse Kloster
praktisk info
Pris:
Hverdage kl. 10 – 16 = 110 kr. pr deltager (min beløb = 2.750 kr. uanset antal)
Aften og weekendtillæg = 600 kr.
Inkl. entre til Slagelse Museum
Varighed: 1 time
Booking:
Send en forespørgsel med forslag til datoer på booking@vestmuseum.dk eller ring på tlf. 72 10 01 69 for yderligere informationer.