Se arkæologen afsløre gravens hemmeligheder

 

Kom og se en jernaldergrav blive udgravet.
Arkæologerne har fundet en grav fra jernalderen ved Høm – i graven gemmer sig forskellige gravgaver. De skal udgraves på Ringsted Museum – og du kan følge med.

Gravgaverne er taget op i præparat. Det vil sige, at den klump jord, hvor de ligger, er pakket ind i gips og taget med hjem til museet. Kom forbi Ringsted Museum den 4. 5. eller. 6. august og se, hvad der gemmer sig i graven.

Hvorfor gravede de der?

Arkæologerne gravede, da Ringsted kommune skal udstykke nye byggegrunde ved Høm.
Museet laver altid en undersøgelse, når der skal bygges. Forundersøgelsen viste, at området indeholdt rester af en jernalderbebyggelse. Derfor blev der efterfølgende lavet en egentlig udgravning af to større områder.

Hvad fandt de?

På området er der spor efter en boplads med forskellige aktiviteter. Arkæologerne fandt en kvindegrav fra yngre romersk jernalder med forskellige smykker og gravgaver. Der er kun bevaret få dele af skelettet. Den jordklump, de ligger i, er pakket ind i gips og hele klumpen er taget med hjem til museet. Her kan man så røntgenfotografere den, så man ved, hvad der ligger og gemmer sig, og udgrave det med forsigtighed.

Tilmelding er ikke nødvendig.
Det er gratis at deltage.

Børn under 18 år har gratis entre.
Voksne betaler entré på 45 kroner.

DATOER

04 august
10:30 - 14:30
06 august
10:30 - 14:30
08 august
10:30 - 14:30

PRISER

Gratis når entré er betalt Kr. 0,-

MØDESTED

Ringsted Museum og Arkiv

ARRANGØR

Ringsted Museum og Arkiv

DEL

Søgning

Note: Danish only