Rundvisning – mørkemalere og landskabets lys

Oplev værker fra Odsherredsmalerne på Odsherreds Kunstmuseum i en rundvisning med temaet: Ind i mørket – mørkemalere og landskabets lys.

Nu går vi ind i de mørke måneder, og med dem vender kærligheden til mørkemalerne tilbage til gangene på Odsherreds Kunstmuseum. Vi dykker ned i en tematisk udstilling af værker fra vores faste samling af malerier fra Odsherredsmalerne – med et par overraskelser, der ikke har været ophængt længe.

Odsherredsmalerne var en række kunstnere, først og fremmest malere, der i 1930’erne opsøger og bosætter sig i det dramatiske landskab i det sydvestlige Odsherred.
Odsherredsmalerne blev ofte kaldt mørkemalere på grund af den mørke, afdæmpede farveholdning i deres malerier.
Umiddelbare landskaber og motiver malet i jordfarver med en dunkelhed, der inspirerer til refleksion.
Efterhånden som kunstnerkoloniens tid i Odsherred skred frem, blev værkernes farveholdning, ligesom tiderne, lysere.

Vær sikker på en plads til rundvisningen og køb billet på forhånd. Resterende billetter er til salg i døren.

Foto: Museum Vestsjælland_Hestevogn med forspand af Birthe Bovin (1906-1980)

PRISER

Rundvisning inkl. entre Kr. 125,-
Medlem af MVE museumsforening Kr. 50,-
Køb billetter

MØDESTED

Odsherreds Kunstmuseum

ARRANGØR

Odsherreds Kunstmuseum

DEL

Søgning

Note: Danish only