Foredrag med helt ny viden om Kalundborg Slot – som omskriver byens historie! Hør også om de mere ukendte kapitler af slottets historie.
I aftenens foredrag præsenter middelalderarkæolog og museumsinspektør Martin Pavón de dugfriske naturvidenskabelige dateringer af Kalundborg slot, som Kalundborg Museumsforening har doneret midler til.
Det er resultater som omskriver byens historie og som nu beviser, at Kalundborg er den eneste europæiske by som blev grundlagt med to borge. Et resultat med stor konsekvens for slottets historie.
Men vi skal også høre om nogle af de mere ukendte kapitler af slottes historie. Blandt andet om Margrete 1. og hendes stærke tilknytning til Kalundborg og hvorfor hun skrev testamente og flyttede rigsarkivet til slottet.
Der fortælles også om slottes rolle som kongelig bankboks til at opbevare rigsarkivet, kongernes skatte, og det oprindelige Dannebrog, og hvorfor paven sendte en delegation til Kalundborg for at undersøge disse skatte.
Kort sagt et foredrag med mange nye og glemte historier om Kalundborg slot.
Nødvendig tilmelding – skriv til: mettebrunnichmeier@gmail.com
Pris: 100 kroner.
Gratis for medlemmer af Kalundborg Museumsforening.
Billet betales ved indgangen.