Ny byvandring – vægteren i Holbæk fortæller om byens bagside

Gå en tur med Holbæks vægter! Vægterne var en slags vagtmand i byerne, der sørgede for ro og orden, holdt opsyn med ildebrand og passede gadebelysningen om natten.

På en helt ny og særlig byvandring fortæller vores guide om nattens politi og finder sjove historier fra gamle dage frem.

Hvordan gik det for eksempel til, at skomageren blev snydt til at være rytter? Faldt der faktisk en hest igennem isen? Hør også hvorfor nissen er vægterens værste fjende.

Turen går omkring Algade, dens sidegader og forbi de steder hvor byens gamle fangehul og vagthus engang lå. Glæd dig til en medrivende byvandring, hvor vi skal se Holbæks historiske bagside.

Vi skal høre om skæve eksistenser og se byens gader fra nye vinkler.

Vægterne vandrede rundt i gaderne og sang de traditionelle vægtervers for at fortælle, hvad klokken var.

Gennem historikeren Thomas Samuel Thomsen er Holbæks vægter genopstået i ny og moderne form.

Igen vil vægterversene klinge i Holbæks gader. Thomas vil fortælle historier fra 1600- og 1700-tallet, om hvad der gik for sig i Holbæk by.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

DATOER

24 februar
16:00 - 17:30
18 marts
16:00 - 17:30

PRISER

Voksen Kr. 90,-
Barn 5-17 år Kr. 30,-
Barn u/ 5 år Kr. 0,-
Køb billetter

MØDESTED

Holbæk Museum
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk

ARRANGØR

Holbæk Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only