Mal dit eget mesterværk i vinterferien

Trænger I til en hyggelig familieaktivitet i vinterferien, hvor både børn og voksne kan være kreative sammen? Så kig forbi Kalundborg Museum og oplev de smukke Lundbye-malerier – og prøv selv at være kunstner for en dag!

Bliv inspireret i udstillingen
Start med at gå på opdagelse i museets nye udstilling med den kendte guldaldermaler Johan Thomas Lundbye (1818-1848), som var født og opvokset i Kalundborg og fandt mange af sine motiver i lokalområdet. Han var især glad for at male landskaber og køer!

Her kan I på nært hold studere de fire særlige lokalmotiver, der viser både Møllebakken og Kalundborg Fjord – og som giver lyst til selv at male!

Lav din egen Lundbye-kopi på lærred
Når I er blevet inspireret, kan I sætte jer ved værkstedsbordet med lærred og maling og male jeres egen version af et Lundbye-motiv.

Se også et ægte hestekranium – og øv dig i at tegne kranier og dyr, ligesom Lundbye gjorde.

Tag kunstværkerne med hjem som et helt særligt vinterferieminde.

Det er gratis for børn – voksne betaler alm. entré på 60 kroner.

Hvis du vil male mere end et maleri, koster ekstra lærred 30 kr. pr. stk.

Ingen tilmelding, kom bare ind. Værkstedet er åbent søndag, mandag og tirsdag 10.30-15.00

PRISER

Gratis når entré er betalt Kr. 0,-

MØDESTED

Kalundborg Museum

ARRANGØR

Kalundborg Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only