Billedvævning på små rammer både for begyndere og øvede. På workshoppen lærer du at væve og får masser af inspiration til nye vævninger.
Denne dag skal vi kaste os ud i at væve en ged. Undervejs vil du få inspiration til, hvordan du planlægger nye vævninger – og til sidst får du naturligvis din ged, altså din fine billedvævning med hjem.
Du kan købe en væveramme på workshoppen til 100 kroner eller du kan medbringe din egen væveramme hjemmefra.
Se også vores store, nye udstilling ’ Lys på Nordiske Tæpper’, som er en tæppeudstilling, der viser 36 moderne og unikke tæpper skabt af vævere fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland og Færøerne.
I mere end 8.000 år har vævning været en del af livet i Norden. I dag fører aktive tæppevævere dette urgamle håndværk ind i nutiden med nye mønstre, farver og udtryk.
NB: Væv en ged er kun for voksne.
Pris: 300 kr. inkl. entrè til museet men eksl. væveramme.
Væveramme: 100 kr.
Medbring gerne egen væveramme.