Julemarked på Sorø Museum

Kom i julestemning på Sorø Museums hyggelige julemarked. Vi juler både inde og ude, og der er gratis adgang til markedsboderne og museet.

Den julepyntede museumsgård slår stemningen an – julen nærmer sig og forventningens glæde strømmer alle i møde.
Inde på museet byder markedsboderne på lækre sager. Her er blandt meget andet salg af julepynt og juledekorationer, fine design i strikket uld, kunsttrykt og 3D printede fidgets velegnet til julens pakkespil.

Grib chancen for at berige familien, vennerne eller sig selv med en julegave, der er fremstillet på bodholdernes eget værksted.

Prøv lykken i tombolaen og vind flotte præmier.

I Chr. 4’s krostue er der salg af gløgg, varm kakao og æbleskiver.

Lirekassemanden underholder på Storgade om lørdagen ml. kl. 10-14 og byder med sin glade julemusik alle indenfor.

For børnene er der arrangeret en sjov nissejagt med præmier til alle børn, der deltager. Det er gratis at være med, ligesom der er gratis adgang til museet de dage, der er julemarked.

DATOER

28 november
14:00 - 18:00
29 november
10:00 - 14:00

PRISER

Gratis entré Kr. 0,-

MØDESTED

Sorø Museum

ARRANGØR

Sorø Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only