Indvielse af Kong Slags Dysse

Arbejdet med at sikre Kong Slags Dysse er færdigt – og det fejrer vi med en festlig indvielse, hvor borgmester Knud Vincent klipper snoren.

I det tidlige forår i 2026 blev Kong Slags Dysse restaureret af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Morsø Skov- og Naturservice og Museum Vestsjælland. Da det centrale kammer var i fare for at kollapse, blev dækstenen løftet af, så den nordlige bæresten kunne rettes op og genplaceres.

Gravkammeret blev ryddet, og en støttende forhøjning blev genetableret omkring kammeret. Nu inviterer vi jer til dyssens indvielse, så alle kan se det færdige resultat.

Ved indvielsen vil der blive holdt taler, og snoren vil blive klippet af borgmester i Slagelse Knud Vincent for at fejre den officielle åbning.

Der vil være mulighed for at komme tæt på dyssen, samt stille spørgsmål til Slots- og Kulturstyrelsen og Museum Vestsjælland, som stod for restaureringen af gravmonumentet. Der vil være lidt gratis forplejning og drikkevarer.

Parkerings- og adgangsmuligheder:

Vi anbefaler at ankomme med andre transportmidler end bil, da der er ringe muligheder for at parkere på den smalle Bavnehøjvej. Så kom gerne på cykel, gåben eller med bus. Buslinjer 901/903/909 fra Slagelse har stoppesteder 1-2 km fra Bavnehøjvej 4.

Ankomst med (lille) bil, hvis andet ikke er muligt: efter rundkørslen mellem Korsørvej og Omfartsvejen, kør af på Korshøjvej, lige efter Korsørvej 60. Følg Bavnehøjvej til ankomst ved nr 4. Parkér på vejens højre side, og sørg for at give god plads til de andre.

Ankom ikke fra den anden side af vejen ved Stærremarksvej/Hejningsvej, da der er grusvej/privatvej.

DATOER

18 oktober
14:00 - 16:00

PRISER

Indvielse Kr. 0,-

MØDESTED

Kong Slags Dysse, Bavnehøjvej 4, 4200 Slagelse

ARRANGØR

Slagelse Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only