Ind i mørket-mørkemalere og landskabets lys

Ind i mørket – mørkemalere og landskabets lys (reprise)

Nu går vi ind i de mørke måneder, og med dem vender kærligheden til mørkemalerne tilbage til gangene på Odsherreds Kunstmuseum. Oplev en tematisk udstilling af værker fra vores faste samling af malerier fra Odsherredsmalerne – med et par overraskelser, der ikke har været ophængt længe.

Ophængningen er denne gang lavet efter hver enkelt kunstner, så der er rig mulighed for at gå i dybden med ens egen yndlings-Odsherredsmaler og spore den kunstneriske rejse.

Odsherredsmalerne blev ofte kaldt mørkemalere på grund af den mørke, afdæmpede farveholdning i deres malerier. Umiddelbare landskaber og motiver malet i jordfarver med en dunkelhed, der inspirerer til refleksion. Som årene gik i kunstnerkoloniens tid i Odsherred, blev værkernes farveholdning, ligesom tiderne, lysere. Udstillingen viser udviklingen fra det tidlige, introspektive mørkemaleri til de lysere og mere farvestrålende landskabsskildringer, som vidner om en kunstnerisk rejse præget af forandring og fordybelse.

NYT! Under udstillingsperioden kan man opleve flere nye formidlingstilbud og arrangementer, der sætter fokus på udvalgte Odsherredsmalere samt kunstnerkoloniens tid og virke i Odsherred.
Efterårsudstillingen hvor værkerne kommer op igen – med et par overraskelser – kan ses fra den 1. november til og med 12. april 2026 (lukket fra den 22. december – til og med den 6. februar 2026) på Odsherreds Kunstmuseum i museets åbningstid.

DATOER

01 november 2025 - 12 april 2026
10:00 - 16:00

PRISER

Alm. entré Kr. 75,-

MØDESTED

Odsherreds Kunstmuseum

ARRANGØR

Odsherreds Kunstmuseum

DEL

Søgning

Note: Danish only