Holberg-vandring i Sorø

Hvordan formede Ludvig Holberg Sorø, og hvilken betydning fik hans visioner for uddannelse og oplysning? Det kan du blive klogere på, på denne særlige Holberg-vandring i Sorø den 23. september og 8. oktober.

På vandringen tager formidlingsinspektør og Holberg-specialist Jeanette Rask Bertelsen deltagerne med tilbage til 1700-tallet og fortæller historien om en af Danmarks mest betydningsfulde forfattere og samfundstænkere.

Arrangementet begynder på Sorø Museum med Holberg-kaffe og kage, inden vi bevæger os ud i byen for at følge sporene efter Ludvig Holberg. Undervejs bliver der sat fokus på hans liv, forfatterskab og ikke mindst hans tætte forbindelse til Sorø Akademi.

Fra Christian 4.s gamle kro går turen videre til akademigrunden, hvor deltagerne får indblik i Holbergs visioner for uddannelse og oplysning. Vandringen fortsætter til Klosterkirken, hvor Holbergs sarkofag besøges, inden turen afsluttes på Sorø Museum.

Vandringen arrangeres af Sorø Museum i samarbejde med Sorø Bymidteprojekt og Sorø Bibliotek & Bykontor.

Alle gæster får, ud over kaffe, Holberg-kage og guidet vandring, også en lille gavepose med Holbergkaffe fra Lokalristeriet i Sorø samt billet til Sorø Museum, som kan benyttes en anden gang.

Pris: 100 kr.

Billetter købes via Sorø Bykontor:

Billetter til 23. september

Billetter til 8. oktober

DATOER

08 oktober
17:00 - 18:30

PRISER

Holbergvandring Kr. 100,-

MØDESTED

Sorø Museum

ARRANGØR

Sorø Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only