Kom med på en stemningsfuld rundvisning på Holbæk Havn, hvor historiske skibe og levende bådebyggertraditioner møder nutiden. Turen afsluttes med et besøg på Holbæk Museum med den enestående udstilling af Gislingebåden.
Holbæk Havn – hvor historien flyder
Guiden møder jer ved Kystlivscenteret Holbæk, hvor en mere end 1000-årig tradition for klinkbygning stadig holdes i hævd. Den særlige teknik, som er blevet anerkendt som immateriel kulturarv af UNESCO, lever videre gennem de dygtige bådebyggere, der dagligt arbejder ved havnen.
Undervejs ser vi både:
Gislingebåden – en rejse i tid
Efter turen på havnen, går vi i samlet flok til Holbæk Museum, hvor vi oplever den imponerende Gislingebåd – et 7,5 meter langt skib, der stammer fra overgangen mellem vikingetid og middelalder.
Skibet, som lå begravet i næsten tusind år, er overraskende velbevaret og udstilles nu i museumshistoriens største montre. Gennem lys, lyd og stærke fortællinger bliver besøget en sanselig rejse tilbage til en tid, hvor skibene forbandt folk og fjorde.
Arrangementet er gratis men det er nødvendigt at bestille billet på forhånd, da der er begrænset antal billetter til salg.
Mødested: Kystlivscenteret, Kanalstræde 21, 4300 Holbæk