Det er barske sager, der bliver fortalt om, når Sorø Museum inviterer inden for til foredrag om udstødte mennesker med et gruopvækkende erhverv.
Magister Mette Gundel har undersøgt, hvad udstødte folk som bødler, natmænd, rakkere og kæltringer arbejdede med og hvad deres livsvilkår var.
Rakkerne var bødlens håndlangere, som udførte umenneskelige straffe. De optrådte også som bødler, og det var bl.a. dem, der skar ligene ned fra galgerne.
Natmændene begravede ligene på retterstederne, tømte latriner og indfangede løsgående dyr.
Rakkerne og de omvandrende kæltringer kunne man møde på den jyske hede. De ernærede sig ved at flå selvdøde dyr. De arbejdede også som glarmestre og skorstensfejere.
Deres primære ernæring var dog betleri, rapseri og plattenslageri.
De var alle sammen udstødte og isoleret fra samfundet fra fødsel til død.
Den sidste kæltring Kjælle Casper døde i 1923.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Køb billet i døren.