Emma Gad – foredrag om en usædvanlig kvinde

De fleste forbinder hende kun med ’Takt og Tone’. Men i virkeligheden var hun langt mere – blandt andet en populær dramatiker og kvindesagsforkæmper.

Emma Gad har i over 100 år været svaret på ethvert spørgsmål, der har med korrekt opførsel at gøre. Med bogen ’Takt og Tone’ fra 1918 beskrev hun måske nok først og fremmest en verden, der allerede dengang var ved at være af i går. Men samtidig udstak hun nogle praktiske retningslinjer, der til dels stadigvæk gør sig gældende. Venligt og bestemt, men også med stor humor!

I dag opfattes Emma Gad som en stramtandet regelrytter, og de fleste forbinder hende vist kun med ’Takt og Tone’. Men i virkeligheden var hun en populær og anerkendt dramatiker, der skrev stribevis af dristige skuespil til bl.a. Det Kongelige Teater.

Hun var en ivrig samfundsdebattør, kvindesagsforkæmper og fagforenings-pioner. Og så var hun Danmarks første kvindelige journalist.

Torben Brink fortæller levende og med slet skjult kærlighed om den gamle dame, og han krydrer sin beretning med både illustrationer og citater fra hendes kendte og mindre kendte værker.

Nødvendig tilmelding – skriv til:

mettebrunnichmeier@gmail.com

Pris: 100 kroner.

Gratis for medlemmer af Kalundborg Museumsforening.

Billet betales ved indgangen.

DATOER

11 november
18:30 - 20:30

PRISER

Foredrag Kr. 100,-
Medlem af Kalundborg Museumsforening Kr. 0,-

MØDESTED

Kalundborg Museum
Adelgade 23, 4400 Kalundborg

ARRANGØR

Kalundborg Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only