Se den store flotte væv i aktion og hør væveren fortælle om sit arbejde. Det er gratis at overvære væve-demonstrationen.
Vi har besøg af væverne i anledning af vores store, nye udstilling ’ Lys på Nordiske Tæpper’, som er en tæppeudstilling, der viser 36 moderne og unikke tæpper skabt af vævere fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland og Færøerne.
I mere end 8.000 år har vævning været en del af livet i Norden. I dag fører aktive tæppevævere dette urgamle håndværk ind i nutiden med nye mønstre, farver og udtryk.
Væverne henter deres inspiration fra landskaber, naturens rytmer, den tusindårige kulturarv og den samtid, de selv lever i. Derfor bliver tæpperne en afspejling af det nordiske – både i form, udtryk og stemning. Der er her tale om tæppevævere, som holder håndværkstraditionen levende og relevant.
Det er gratis at overvære væve-demonstrationen.
Indgang til museets udstillinger: almindelig entrebillet.