Foredrag – Virkelighedens danefæ i det midtsjællandske

HJ

Museum Vestsjælland modtager hvert år fascinerende danefæfund, som er betydningsfulde for forståelsen af vores fortid. Kom tæt på de lokale fund.

I eftersommeren kunne vi i TV2’s dramaserie Danefæ følge arkæologparret Ester og Michael. Serien tager afsæt i et fiktivt, banebrydende fund, der ryster hele Danmarkshistorien.
Hvordan foregår det egentlig i virkeligheden? Hvad kræver det at finde et danefæ, og hvornår bliver noget erklæret som danefæ?

Kom tæt på de lokale fund

Flemming Fabriciusen-Nielsen fra arkæologisk afdeling fortæller om nogle af de mest spændende, sjove og sære fund, der er gjort lige her i lokalområdet.
Vi skal dykke ned i, hvad der gør et fund til danefæ. Vi skal høre om, hvordan det bliver fundet, er det med metaldetektor, på en planlagt udgravning eller helt tilfældigt. Og vi bliver klogere på, hvilken betydning fundene har for vores fælles historie, og hvilke historier fundene gemmer på om fundstedet.

Det midtsjællandske område er især kendt for Hvideslægtens tilknytning til området i højmiddelalderen. Før dem var der også magtfulde og rige personer i området. Det er nogle af deres fund, vi skal beskæftige os med.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Pris:
Ikke medlem af en museumsforening i Museum Vestsjælland: 135 kr.
Medlem af en museumsforening i Museum Vestsjælland: 95 kr.

Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Ikke medlem af MVE museumsforening
Kr. 135,-
Medlem af MVE museumsforening
Kr. 95,-
18. nov 2025
19:00 - 19:00

Sted

Sorø Museum
Sorø Museum
Storgade17, 4180 Sorø

Arrangør

Sorø Museum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only