Undervisningsforløb om identitet og kultur. Eleverne simulerer gennem teknikker fra edu-larp (educational live action roleplay) et fiktivt grænseområde for landet Ø, der har to sameksisterende kulturer og en grænsekonflikt.
I to grupper opbygger eleverne de fiktive kulturer og danner et fællesskab. Gennem en fælles forhandling om grænsedragning, oplever grupperne et kulturmøde og udfordringerne ved at trække en grænse i et flerkulturelt område. Ender eleverne som minoritet i fremmed land, kan de risikere diskrimination og må gøre op med sig selv, hvordan de vil handle. Deres valg har konsekvenser for dem selv, deres kultur og landet Ø