Historien om kirkefesten i Sct. Bendts kirke år 1170

26., 27. & 28. august

Historien om kirkefesten i Sct. Bendts Kirke år 1170

I år fejrer Ringsted Middelalderfestival 850-året for kirkefesten i Sct. Bendts kirke.

Her inviterede Kong Valdemar den Store Danmarks stormænd til Ringsted, hvor han kronede sin 7-årige søn, Knud 6. som konge i danmarkshistoriens første kongekroning. Samtidig skrinlagde han knoglerne af sin far, Knud Lavard, som pavelig godkendt helgen i et helgenskrin på kirkens alter og demonstrerede herved, at kongeslægten var Guds udvalgte herskerslægt. Derved indførte Valdemar reelt arvekongedømme i stedet for valgkongedømmet.

Kroningen og skrinlæggelsen foregik i den nyopførte Sct. Bendts Kirke, hvis østre halvdel stod færdigbygget i 1170, som Danmarks ældste store kirke af tegl. Dermed formidler Ringsted Middelalderfestival Danmarks første kongekroning, skrinlæggelsen af Knud Lavard, og kirkens og teglstenens 850-års jubilæum.

På Ringsted Middelalderfestival vil det være muligt at opleve denne begivenhed med egne øjne, når vi opfører den som skuespil ledt af skuespillertruppen Dei Gratia i Sct. Bendts Kirke hver dag under festivalen. Du vil med andre ord komme helt tæt på historien og opleve den på egen krop, når Valdemar kroner sin søn og skrinlægger sin far netop der, hvor det hele udspillede sig for 850 år siden. Til åbningsceremonien d. 26. august vil vi opføre skuespillet med kongelig og religiøs deltagelse, hvor du også er inviteret.

Skuespillergruppen_ Dei Gratia_Ringsted Middelalder Festival
Skuespillergruppen_ Dei Gratia
Skuespillergruppen_ Dei Gratia_Ringsted Middelalder Festival
Skuespillergruppen_ Dei Gratia

det praktiske

Åbningstider: fredag d. 26. august kl. 16.00-21.00 / lørdag d. 27. august kl. 10.00-21.00 / søndag d. 28. august kl. 10.00-14.00. 

Pris: Det koster ikke noget at komme ind på festivalpladsen og de fleste optrædener kan du opleve helt gratis.

Parkering: Parkeringen ved runddelen foran Sct. Bendts vil være spærret under festivalen. Vi henviser til de øvrige parkeringspladser i Ringsted midtby og anbefaler at parkere ved den store parkeringsplads ved Ringsted Outlet, som ligger 1 kilometer fra Klosterlunden, ca. 13 minutters gang.

Offentlig transport: Klosterlunden ligger 800 meter fra Ringsted togstation, ca. 10 minutters gang.