Skælskørkrucifikset vender hjem til Skælskør

Skælskørkrucifiks

Nu har du en enestående chance for at se det smukke og unikke Skælskørkrucifiks i den by, hvor det blev fundet.
Det sker den 13. juli og korset kan beses fra klokken 10 om formiddagen til kl. 18. Der er gratis adgang for alle.

Skælskør Bymuseum – en afdeling under Museum Vestsjælland – har fået mulighed for at udstille krucifikset en enkelt dag i forbindelse med Skælskør Keramikfestival.

Skælskørkrucifikset blev fundet under en større udgravning i 1996 i Algade. Arkæologerne havde fundet dele af byens forsvundne Karmelitterkloster, herunder en stor del af den tilhørende kirkegård. En yngre mand var meget usædvanligt blevet gravlagt sammen med den flotte gravgave.

Krucifikset er dateret til 1200-1250 og er blevet produceret i den franske by Limoges, der i middelalderen var kendt for sit emaljearbejde. Krucifikset har øjensynligt været monteret på et større trækors og kunne på denne måde blive vist frem ved gudstjenester og de religiøse, udendørs processioner, der var normale i den katolske kirke i middelalderen.

Kristus er lavet i romansk stil, som en sejrende konge. Øjnene er åbne og fødderne naglet hver for sig. Hår, skæg og lændeklæde er detaljeret udført. Øjnene er indlagt med små stykker blåsort glas.

Til dagligt er korset udstillet på Danmarks Borgcenter i Vordingborg og det er kun denne ene dag, 13. juli. at Skælskørkrucifikset har fundet vejen hjem.

 

 

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Gratis adgang
Kr. ,-
13. jul 2022
Expired!
10:00 - 18:00

Sted

Skælskør Bymuseum
Skælskør Bymuseum
Algade 2, 4230 Skælskør

Arrangør

Skælskør Bymuseum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only