Landbrugland

FB Landbrugland

Gå på opdagelse på museet og find den nyeste samtidskunst blandt de lokalhistoriske artefakter. Fra den 1. april – 2. december 2023 har Ringsted Museum og Arkiv indgået et nyt, spændende samarbejde med Ringsted Galleriet, som er et af Danmarks ældste, kunstnerdrevne udstillingssteder. 

Ringsted Galleriet og Ringsted Museum og Arkiv har en særlig relation til landbruget – og til hinanden, da Ringsted Galleriets lokaler tidligere har huset byens landbrugsmuseum. Det markeres med udstillingsprogrammet, LANDBRUGLAND 2023. Her vil museumsgæsten løbende finde nye, kunstneriske indslag, som både peger ind i den historiske museumssamling og det omkringliggende landskab. Mens Ringsted Galleriets skiftende udstillinger finder sted, vokser kunstsamlingen på Ringsted Museum og Arkiv:

”Serenade” (2023) af Jonas Kjeldgaard Sørensen

Video (6:50 min)

Serenade er en duet mellem en daglejer og godsejer spillet af kunstnerens alterego “Våbensliberen” og fåre-robotten “Broadcaster”. Med en ildevarslende ømhed følger vi den på en og samme tid forhistoriske og antropocæne skjald, daglejeren, når han rejser gennem mytologier og langs rangfuger ind i et science-fiction univers. 1700-tallets bondeoprør bliver i serenade-formatet til et lækkert pophit om magt og modmagt gennem alle tider. Værket er skabt med inspiration fra Ringsted Sommerspil og er en del af udstillingen, LANDBRUGLAND – 2. udstilling i rækken.

Vejen væk” (2020) af Michael Boelt Fischer

50 x 140 x 40 cm, XPSskum, beton, epoxyler, hår, maling, træ og lærred

I den havenisse-lignende figur mødes Storm P og tegneseriefiguren Gammelpot i en grotesk karikatur af “landevejens frie fugl” – den lykkelige fattige. Værket er en del af udstillingen, LANDBRUGLAND – 2. udstilling i rækken.

Det bliver mørkt om natten” (2023) af Kåre Frang

Vingeetagesten af brændt rødler, mørtel og spraymalet glasfiber

Et bondegårdsdyr med et tykt lag mørtel samt røde tagsten på ryg. Værket er en del af en serie dyr af glasfiber. Dyrene kan ses som forstørrede udgaver af plastiklegetøj til børn og fremstår nu på flere planer som en forvrænget version af sig selv. Værkserien udforsker vores forhold til naturen samt behov for at søge ly og beskyttelse mod dens kræfter. Værket er en del af gruppe-udstillingen, DIRT – 3. udstilling i rækken.

“Gyldne og grønne bure” (2023) af Søren Martinsen

200 x 90 x 90 cm i variabel opstilling, pulverog spraylakeret ståltråd og plastik-beklædt trådnet

Guldbure med reference til landbrugets minkbure, som sætter fokus på en omdiskutabel, post-corona mink-industri i Danmark samtidig med, at der sendes en formel hilsen til den palæstinensiske billedkunstner, Mona Hatoums trådnet-skulpturer. Værket er en del af gruppe-udstillingen, DIRT – 3. udstilling i rækken.

Udstillingsperioder:

Ringsted Galleriet

  1. udstilling: 05.03.2023 – 25.03.2023 Astrid Svangren
  2. udstilling: 09.04.2023 – 29.04.2023 Jonas Kjeldgaard Sørensen og Michael Boelt Fischer
  3. udstilling: 14.05.2023 – 03.06.2023 Siska Katrine Jørgensen, Søren Martinsen og Kåre Frang
  4. udstilling: 02.09.2023 – 23.09.2023 Camilla Nørgaard og Jette Gejl Kristensen
  5. udstilling: 08.10.2023 – 28.10.2023 Peter Kruse Larsen og Peter Højbjerg
  6. udstilling: 11.11.2023- 02.12.2023 Sofie Thorsen

Ringsted Museum og Arkiv

I perioden fra 1. april – 2. december 2023 tilføres den historiske samling løbende nye kunstværker i forbindelse med Ringsted Galleriets udstillingsprogram, LANDBRUGLAND. Kig efter skiltning på museum.

Åbningstider:

Ringsted Galleriet, Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted

Åbent alle lørdage fra kl. 13.00 – 16.00 eller efter aftale

Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, 4100 Ringsted
Åbent tirsdag fra kl. 10.00 – 16.00 samt lørdag – søndag fra kl. 10.00 – 15.00

 Mere info:

ringstedgalleriet.dk / ringstedgalleriet.contact@gmail.com

Kontakt: Heidi Hove, tlf. 30428727 eller Morten K. Jacobsen tlf. 42201111

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Alm entré til Ringsted Museum
Kr. 30,-

Dato

08. apr 2023 - 02. dec 2023
Ongoing...
Ringsted Museum og Arkiv

Sted

Ringsted Museum og Arkiv
Køgevej 41, 4100 Ringsted

Sted 2

Ringsted Galleri
Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted

Arrangør

Ringsted Museum og Arkiv

Other Organizers

Ringsted Galleri
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only