Kirken som kulturarv og 456 døde middelalderkirker

Knud Lavards Kapel I Haraldsted

Foredrag v/ pens. museumsinspektør og kirkekonsulent på Nationalmuseet Nils Engberg. Arrangeret af Sorø Museumsforening

Vores gamle kirker er uden sammenligning den bedst bevarede middelalderlige kulturarv. Der bliver nu om stunder passet godt på kirkerne, så godt at nogle
mener, at kulturarven står i vejen for en nyudvikling af Folkekirken. Hvad er mulighederne for en udvikling i respekt for kirkebygningerne og det historiske
inventar og hvem bestemmer? – Den problematik sættes i perspektiv med et tilbageblik på et udvalg blandt de 456 ”døde” middelalderkirker eller ødekirker,
som fagfolk betegner dem. Kirker som lige siden middelalderens begyndelse er blevet nedlagt og nedrevet. Den sidste i Kolind på Djursland i 1918. Så sejrede
det syn på kirkerne som umistelig kulturarv, som vi holder os til i dag. – Også på Midtsjælland er der blevet nedlagt middelalderkirker. Nogle kan stadig ses
som ruiner, mens resten gemmer sig under jordoverfladen. Flere af ødekirkerne vil blive trukket frem som eksempler på nedlæggelserne gennem tiden og til
belysning af hvem der stod bag byggeriet af sogne-, kloster- og hospitalskirkerne og kapellerne og ikke mindst hvem der stod bag nedlæggelserne, og hvorfor de
blev opgivet. – Nils Engberg fik i 2018 udgivet bogen ”Danmarks Døde kirker – middelalderens nedlagte kirker.”

Foredraget er gratis for Sorø Museumsforenings medlemmer, mens ikke-medlemmer koster kr. 75,- pr. person.

Der serveres kaffe. Brød kan købes for 20 kr.

Sted: Sorø Museum, Storgade 17, 4180 Sorø

BEMÆKR: Museum Vestsjælland genindfører coronapas. For at passe på vores gæster og personale, skal du fra lørdag den 13. november 2021 vise coronapas, når du besøger vores afdelinger, dette gælder også for dette arrangement.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
No data was found
23. nov 2021
Expired!
19:30 - 21:00
Sorø Museum

Sted

Sorø Museum
Storgade17, 4180 Sorø

Arrangør

Sorø Museum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only