DanishEnglishGerman

Jul på Kalundborg Museum med nissemylder

Juleudstilling på Kalundborg Museum

Nissemylder i det gamle værksted
Det er en unik mulighed for at få et kik ind i nissernes verden og hverdag, for lige nu er der et vindue åbent til denne fascinerende parallelkultur i det gamle værksted på Kalundborg Museum.

I den fjerneste ende af den vestlige længe lå engang et værksted, der blev brugt af museets håndværker. Det er tilsyneladende helt tomt nu, da håndværkeren har fået nyt værksted. Men lytter man rigtig godt efter, kan man indimellem høre lyden af små bitte strømpebuksefødder, der suser hen over de gamle gulvbrædder. Og lytter man endnu bedre efter, kan det være, at man også hører bittesmå stemmer.

Det er nisserne! De er flyttet ind og har med tiden fået skabt en hel lille by med skrædderi, tankstation, biograf og andet, som er uundværligt for nisser. Nisser bygger efter ”de forhåndenværende materialers princip”. Det vil sige, at de bygger med det, de finder rundt omkring. De nøjes som regel med at tage de ting, som mennesker har tabt eller glemt, men det hænder også en sjælden gang, at de kommer til at tage noget, som ikke er hverken tabt eller glemt. Så er det, at folkene på museet løber rundt og leder og leder og leder. Det er ikke altid så heldigt, men det sker også kun når tingene er helt og aldeles uimodståelige og ganske uundværlige.
Gå på opdagelse i nissemylderet med de mange fine og finurlige detaljer.

Brammings nisseunivers på Kalundborg Museum


I 1947 lancerede Frederik Bramming udklipsark med kravlenisser, og de blev straks meget populære. Hans udtryksfulde, tandløse nisser fandt også vej til sindrigt konstruerede 3-dimensionelle julekalendere. På Kalundborg Museum kan man nyde et udvalg af Brammings kravlenisserark og julekalendere fra Anders Hjorth-Jørgensens store Bramming-samling.

Nisserne lader sig se af mennesker indtil den 19. december kl. 16 på Kalundborg Museum i museets åbningstid.

Læs presseomtale og video om udstillingen her:

Artikel fra TV Kalundborg den 12. november 2021

Artikel fra SN den 14. november 2021


Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser

Alm entré
Kr. 40,-

Dato

09. nov 2021 - 19. dec 2021

Tid

10:00 - 16:00
Kalundborg Museum

Sted

Kalundborg Museum
Adelgade 23, 4400 Kalundborg

Arrangør

Kalundborg Museum

DEl

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

No event found!

Søgning

Note: Danish only