carmen curlers – iscenesatOngoing
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Traditionen tro er nisserne i Ringsted Vindmølle igen i år dukket frem fra 1. december, og der er mange af dem.
Tag familien med på besøg i møllen. Morten ”møller” kender sine nisser og er god ved dem. Det har andre nisser hørt og derfor flytter nye ind hvert år. Selv om genkendelsens glæde er stor omkring juletid er der også nyt at se på i møllens nisserier.
Der dufter af mel og gamle dage i Ringsted Vindmølle. Møllenisserne har travlt med at hjælpe mølleren her op til jul, for alle de glade familier vil jo købe mel med hjem til julekagerne.
Det ligner en hel julekalender med alle de nisser, melsække, stenkværnene og møllevingerne. For de små er det en særlig herlig oplevelse at bestige de smalle, slidte trin på trapperne, hvor generationer af møllere har sat deres fødder.
Inde på museet kan I prøve kræfter med at grutte eller male jeres eget mel i børnehjørnet. I skal blot bede om lidt gratis korn i receptionen. Det hjemmelavede mel kan sagtens bruges i jeres eget bagværk, hvis I skal julebage hjemme.
Museet er julepyntet og museumsbutikken har et fint udvalg af kalendergaver, julegaver og værtindegaver og sælger også varme drikke, I kan nyde i cafeen.
Den 11. december kl. 10 – 14 inviterer Ringsted Vindmølle og Morten ”Møller” til åbent hus i møllen. Der er gratis adgang til åbent hus i møllen.
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj
Køgevej 41, 4100 Ringsted
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik |. Privatlivspolitik
Note: Danish only