carmen curlers – iscenesatOngoing
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
I midten af 1800-tallet fandtes ingen supermarkeder og ingen industri i Ringsted. På marken gik køer, grise og får. Der blev dyrket korn på marken og kål og kartofler i køkkenhaven. Og på gårdspladsen fandtes høns og ænder.
Fra 1880’erne kom andelsbevægelsen til Ringsted. Mælken kom på andelsmejeri, kornet kom til Ringsted Dampmølle, og dyrene blev slagtet på andelsslagterierne.
Grundidéen var, at den enkelte landmand solgte sine dyr, mælk eller korn til den lokale andelsvirksomhed. Man bidrog med det, man havde, og var sikret ensartet betaling. Omkostningerne til forarbejdningen reduceredes i takt med den industrielle ensartethed i andelsvirksomhederne. På den måde tjente den enkelte mere på sin produktion.
Flere købte nu mad i butikker, fx i andels-brugsforeninger (i dag Coop). Og når fødevareproduktionen var overgået fra hjemmeproduktion til industriproduktion, kunne flere tage arbejde i netop industrien. I 1880 oprettedes Ringsted Bryggeri, der i 1900 blev til Alliance Bryggeriet. I 1881-82 blev Ringsted Dampmølle opført, og i 1896 kom Ringsted Andels Svineslagteri til. I dag hedder virksomheden Danish Crown.
Senere kom den industri, der var afledt af de første fødevareindustrier. I 1936 åbnede KAMBAS (Kødfoderfabrikken Sjælland), der aftog restprodukter fra slagterierne. I 1947 åbnede Ringsted Fjerfabrik (Ringsted Dun), der forarbejdede dun fra Ringsted Andelsfjerkræslagteri. Mens Ringsted Fjerkræ Konservesfabrik (1937) samt Andelsosteriet Sjælland (1950) sørgede for at forlænge fødevarernes holdbarhed.
Læs artiklen i Lokalbladet Ringsted
Udstillingen kan ses frem til starten af marts 2023 på Ringsted Bibliotek i åbningstiden.
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj
Køgevej 41, 4100 Ringsted
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik |. Privatlivspolitik
Note: Danish only