I middelalderen var Ringsted et af Danmark vigtigste magtcentre. Midt på Sjælland samledes rigets mest magtfulde mænd på Tinget, hvor den højeste retslige instans hørte til. På Tinget blev der både valgt og hyldet konger, og der blev afgjort straffesager. Tinget gjorde Ringsted til Sjællands juridiske centrum.

Med tiden udviklede Tinget sig til Sjællandsfar Landsting, som fungerede som domstol, først udenfor og senere inden i Sct. Bendts Kirke. I 1805 blev landstinget flyttet til København, hvor det blev til det, vi i dag kender som Østre Landsret.

Før Sct. Bendts Kirke blev bygget, lå der en frådstenskirke på samme placering, som var indviet til jomfru Maria. Mariakirken var en af de første fire kirker på Sjælland, som var lavet af sten. Førhen havde man bygget kirker i træ. Ringsted havde derfor ikke kun juridisk betydning men også religiøs.

I 1160’erne besluttede Valdemar den Store, at der skulle bygges en ny og mere imponerende kirke ovenpå den gamle Mariakirke. Byggeriet af Sct. Bendts Kirke begyndte i en tid, hvor kongemagten netop var blevet samlet efter mange års borgerkrig.

I 1157 var Valdemar blevet enekonge af Danmark efter en lang borgerkrig, hvor han til sidst sejrede over sine rivaler Knud og Svend. Den nye konge skulle vise alle, at hans slægt var stærk og værdig til at side på tronen. Valdemar havde brug for en helt særligt grund til, at netop hans slægt ikke kunne udfordres. Det krævede ikke blot sejre på slagmarken, men også en stærk fortælling om slægtens ret til tronen. I 1169 lykkedes det ham, at få sin far – Knud Lavard – helgenkåret af paven i Rom. Det var noget helt særligt. Før Knud Lavards fandtes der kun én officiel helgen i Danmark: Knud den Hellige.

Nu hvor Valdemar havde knyttet sin slægt til en officiel helgen og dermed legitimeret kongemagten og landets plads i den kristne verden, manglede han ikke meget. Han byggede den enestående Sct. Bendts Kirke, som ville stå til eftertiden, som et stort monument over hans magtfulde position.

En sommerdag i 1170 tog kong Valdemar den Store et sidste skridt mod den ultimative magt-cementering. Han samlede folk til en begivenhed, som kom til at ændre Danmarkshistorien. Til kirkefesten i Sct. Bendts Kirke fik Valdemar kronet sin kun syvårige søn til medkonge, og han indførte dermed arvekongedømme i Danmark. Kroningen skete af selveste ærkebiskop Eskil af Lund – en af tidens mest magtfulde mænd.

Valdemar den Store havde nu vist alle, at han var den rette til at sidde på tronen. Hans slægt regerede landet i 84 år. Denne tid kalder vi i dag for Valdemartiden. I de år var Danmark en af de mægtigste nationer i Europa.