Dramatiske fortællinger i Tidslommen

Lydvandring i smukke omgivelser

Kalundborg og byens vartegn, den femtårnede Vor Frue Kirke, ligger smukt tæt ved vandet. Her kan I høre historien om Aage Hvide og det stort anlagte korstog til Jerusalem… og alle Aages kvaler på vejen.

Slagelse byder på helt enestående ruiner af det mest betydningsfulde johanniterkloster i Danmark: Antvorskov Kloster. Her hører I om lægemunken Erik og hans vej ind i kirurgiens verden.

Sorø og byens flotte Klosterkirke ud til søen byder på historien om Saxo og hans kamp med sig selv og Absalon om at fuldende den største Danmarkshistorie nogensinde.

Ringsted rummer i sin midte den storslåede Sankt Bendts Kirke. Her hører I historien om den gode Dronning Dagmars store kærlighed… og hendes bitre skæbne.

Fire skæbner – Fire fortællinger – Fire byer
Se traileren her.

Hent Tidslommen i dag og gå på opdagelse på Sjælland med gode historier i ørerne! Den er gratis!

Hvordan oplever jeg det?

  1. Hent den gratis app Tidslommen

  2. Find ikonerne i appen og tryk for mere information.

  3. Tag til de fire steder i virkeligheden.

  4. Brug Tidslommen når du kommer frem! Så åbner oplevelsen!

  5. God fornøjelse!

Fortællinger, film og frisk luft

I hver af de fire byer Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted finder du en lydfortælling af ca. et kvarters varighed. Fortællingerne er især egnet for voksne, unge og store børn. Nyd historien mens I går en tur ved de smukke steder.

Sammen med fortællingen finder I også en række bite size film hvor en af museets eksperter giver jer den historiske baggrund.

Men vent! Der er mere!

Ved alle stederne har vi ekstra oplevelser i Tidslommen!
 

Ved Antvorskov Klosterruin i Slagelse kan I spille og hjælpe munkene med at helbrede kongens ven, Albert.

Ved Vestborgen i Kalundborg har vi en guidet video-tur rundt på hele ruinen, hvor I hører om livet i middelalderen.

I Sorø finder I en smuk video-tur med viden om Sunesønnerne og det imponerende mølledige, der en gang var her.

Ved Sankt Bendts Kirke byder vi også på en anden fortælling: Erik skal i kloster. Den er særligt målrettet mindre børn. Her finder I også en vild virtual reality-oplevelse om Sankt Bendts Kirkes brand i 1806.

God tur og god fornøjelse!

Meget mere i Tidslommen

Spil

Vær med til en ofring, hjælp lægemunkene med at samle urter, bekæmp sørøvere, hjælp til i marken! Tidslommen har fede spil målrettet børn og familier. Se mere i filmen her og i Tidslommen!   

Guidede ture

Hemmelige borge, glemte ruiner, idylliske møller, store skove og smukke heder. Tidslommen byder på et væld af gratis guidede ture med film og lyd. Se f.eks. om turen til Næsholm i filmen her.

Psst! Kun til dig...

Sammen med Istidsruten har vi lanceret et spritnyt spil om klima i Tidslommen! Find Audebo Pumpestation i Tidslommen, tag afsted og spil!

Middelalderruten er et samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Kalundborg Kommune, Sorø Kommune, Ringsted Kommune og Slagelse Kommune.

Tidslommen er udviklet af Museum Vestsjælland med støtte fra Kulturregion Midt- og Vestsjælland, Nordea-fonden, Friluftsrådet og Slagelse Kommune.

Tidslommen er egnet for alle. Nogle oplevelser er målrettet børn og nogle er målrettet voksne. Mere info i Tidslommen.

En lang række museer, kommuner og natur- og kulturinstitutioner er en del af Tidslommen. Kontakt os hvis du også vil være med! app@vestmuseum.dk