Escape room for hele familien

Tag familien med og prøv vores escape room ’Den gode hensigt’ på Holbæk Museum.

Kan I samarbejde og løse gåderne? Historien begynder på et skib i 1700-tallet, og der er sket noget frygteligt ombord. I er blevet slået bevidstløse og smidt ind i kaptajnens kahyt – her skal I finde de hemmelige våben!

Men pas på, fjenderne er på vej! I kan høre dem i nærheden. Kan I løse de komplicerede og mystiske gåder og forsvare jer?

Vi har opdateret spillet og tilføjet ekstra tid og en helt ny gåde – så der er endnu mere at løse.

’Den gode hensigt’ er et sjovt og nervepirrende spil for hele familien. Vores erfaring viser, at alle kan byde ind med noget for at løse gåderne.

Spillet er primært for børn over 11 år. Børn under 14 år skal være ifølge med voksne. Spillet varer ca. en halv time og begynder med en introduktion til historien og spillet.

Én billet gælder for op til fem deltagere. Hvis I er flere end fem kan I booke forløb i forlængelse af hinanden.

Pris: 565 kr.

Billetten gælder selvfølgelig også til at se udstillingerne på Holbæk Museum.

 

DATOER

27 september
10:30 - 11:30
27 september
12:00 - 13:00
27 september
13:30 - 14:30
03 oktober
10:30 - 11:30
03 oktober
12:00 - 13:00
03 oktober
13:30 - 14:30
06 december
10:30 - 11:30
06 december
12:00 - 13:00
06 december
13:30 - 14:30

PRISER

Escaperoom - gælder op til 5 deltagere Kr. 565,-
Køb billetter

MØDESTED

Holbæk Museum

ARRANGØR

Holbæk Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only