Oplev middelalderen i korstogsbyen Kalundborg

Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg (Vor Frue Kirke, Vestborgen og Højbyen)

Turbeskrivelse:

Jeres guide møder jer foran den femtårnede Vor Frue Kirke, som ligger midt i Kalundborgs gamle bydel, kaldet Højbyen. Vor Frue Kirke er Nordeuropas eneste 5-tårnede kirke. I middelalderen forestillede man sig det himmelske Jerusalem som en befæ- stet by med netop 5 tårne. Her skulle menneskene ved tidernes ende leve i fred sammen med Gud.

Efter kirken fortsætter turen med en kort byvandring i middelalderbyen, hvor vejen lægges forbi ruinerne af Esbern Snares borg. Turen ender på Kalundborg Museum, hvor det 7 m. lange Korsriddertapet hænger. Det vævede tapet fortæller den spæn- dende historie om korstogene til landene omkring Østersøen i 11- og 1200-tallet. Esbern Snare, ærkebiskop Absalon og kong Valdemar den Store er centrale figurer.

Kan med fordel kombineres med:

a) Et besøg til Vævernes Hus som er væverne bag Korsriddertapetet.
b) Et besøg til Dyrehøj Vingaard med rundvisning, dansk vin og flot gårdbutik.
c) Et besøg i Bispegårdens Kunstudstilling med fri entré.

praktisk info

For grupper op til 25 personer:

Varighed: Omvisningen tager ca. 1.5 time.
Pris i åbningstiden:
Hverdage: 1.100 kr.
Weekender: 1.550 kr.

For grupper op til 50 personer:

Varighed: Omvisningen tager ca. 2 timer.
Jeres guide giver en fælles introduktion i kirken og 2 på hinan- den følgende omvisninger a 40 minutter.
Pris i åbningstiden:
Hverdage: 1.550 kr.
Weekender: 2.225 kr.

Entré: udover prisen for omvisningen tillægges entre, som for grupper er: 30 kr. pr. person.

Tillæg: Særåbning for jeres gruppe udenfor åbningstid.
Hverdage: 200 kr./time 
Weekend: 300 kr./time

Vi følger myndighedernes retningslinjer

Husk coronapas/negativ coronatest (maks. 72 timer gammel) når du besøger en af vores afdelinger.